Havnevej 33, DK 3300 Frederiksværk - Tlf: +45 4777 0333 - Fax: +45 4777 0302 - Mail: info@dansteel.dk
Du er her: 12. februar 2016 - DMOGs årsmøde afholdt hos NLMK DanSteel A/S

Søgning

 

    Havnevej 33, DK 3300 Frederiksværk - Tlf: +45 4777 0333 - Fax: +45 4777 0302 - Mail: info@dansteel.dk

NLMK DanSteel A/S var vært for Danish Marine & Offshore Groups (DMOG) årsmøde

Med baggrund i sin specialisering i fremstilling af stål til energisektoren var NLMK DanSteel A/S vært for DMOG’s årsmøde og generalforsamling den 28. januar i år i Frederiksværk. Temaet for mødet var ”Fremtidsudsigterne for Offshore olie og gas samt mulighederne for Offshore vindindustri”.

Dagsordenen for mødet omfattede præsentation af NLMK DanSteel A/S’ produktprogram og muligheder inden for høj-kvalitets stålplader til offshore olie- og gassektoren, stål til fundamenter og tårne til vindkraftindustrien samt de nyeste resultater inden for området.
Som medlem af DMOG viser NLMK DanSteel A/S sin tekniske formåen, erfaring, ekspertise og evne til at indfri offshore-industriens krav i nuværende og fremtidige projekter.
Ud over mulighederne inden for offshore-industrien blev olie- og gasselskabernes udfordringer i Nordsøen diskuteret. Ligeledes præsenterede ledere fra DONG Energy, Vattenfall Vindkraft, MHI Vestas Offshore, Danske Bank, Achilles og NLMK DanSteel A/S deres tanker og ideer om markedet for forsamlingen.  

Om NLMK DanSteel A/S
NLMK DanSteel A/S blev etableret i 2002 som efterfølger til Danske Stålvalseværk A/S fra 1940. I dag er NLMK DanSteel en del af NLMK Group, en af de største stålfremstillingsvirksomheder i verden med 80 års erfaring. NLMK DanSteel A/S har specialiseret sig i fremstilling af stål til energisektoren. Produktprogrammet omfatter stål til on- og offshore olie & gassektoren, stål til fundamenter og tårne til vindmølleindustrien. Desuden produceres der stål til skibsbygningsindustrien, byggeri, brobygning og til maskinfremstilling.
En ny valselinie blev taget i brug i 2012, og dette sammen med ekspertisen i høj-kvalitets varmvalsede brede plader giver NLMK DanSteel A/S mulighed for at tilbyde en bred vifte af pladedimensioner. Den gunstige geografiske placering i hjertet af Europa bidrager til omkostningseffektiv logistik og korte leveringstider.

Om Danish Marine & Offshore Group
DMOG blev grundlagt i 2001 med det formål at udvikle en ny platform for samarbejde og vidensdeling mellem sælgere og kunder for at kunne matche de nyeste kundekrav og fremme dansk eksport af marine- og offshore-produkter ved at skabe fælles løsninger. DMOG’s målgruppe er offshore og shippingbranchen samt skibsværfter tilknyttet offshore-sektoren.


Siden opdateret den 12. februar 2016

Copyright © - www.dansteel.dk
Dansk English Tilbage til forsiden Udskriv Indholdsoversigt