Havnevej 33, DK 3300 Frederiksværk - Tlf: +45 4777 0333 - Fax: +45 4777 0302 - Mail: info@dansteel.dk
Du er her: 25. oktober 2012 - Oleg Bagrin valgt til præsident for NLMK

Søgning

 

    Havnevej 33, DK 3300 Frederiksværk - Tlf: +45 4777 0333 - Fax: +45 4777 0302 - Mail: info@dansteel.dk

25. oktober 2012

Oleg Bagrin valgt til præsident for NLMK

NLMK, det førende globale stålproduktionsselskab, meddelte i dag, at selskabets aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling har valgt Oleg Bagrin som præsident for NLMK (formand for bestyrelsen).

Oleg Bagrin blev nomineret som præsident af et flertal af NLMK’s aktionærer bl.a. som anerkendelse af hans mange års erfaring med arbejdet i bestyrelsen. Oleg Bagrin har været ansvarlig for tilsynet med en række af NLMK’s tiltag for ekspansion og medvirket til, at virksomheden er blevet en international integreret koncern. Dette omfatter købet af koncernens væsentligste aktiver, NLMK’s succesfulde børsnotering og vigtige projekter som virksomhedens tekniske opgradering og udvikling.

Oleg Bagrin har været medlem af bestyrelsen siden 2004. Han er også formand for den strategiske planlægningskomité og medlem af revisionsudvalget. I august 2012 blev Oleg Bagrin udnævnt til Executive Vice President for NLMK.

Oleg Bagrin siger: "Jeg er meget beæret over den tillid aktionærerne har vist mig. NLMK er en af de førende globale stålproducenter og i det seneste årti har koncernen gjort store fremskridt for at nå sin førende position og lægge grunden til den fremtidige vækst. Vores prioritering – bæredygtig vækst og sikring af effektive produktionsprocesser - forbliver uændret trods skiftende udfordringer for stålindustrien".

Yderligere oplysninger:
Oleg Bagrin har været medlem af NLMK koncernens bestyrelse siden 2004. Han er formand for den strategiske planlægningskomité og medlem af revisionsudvalget. Oleg Bagrin er også bestyrelsesmedlem i en række af NLMK’s datterselskaber.

Han er medlem af bestyrelsen for Freight One, et jernbaneselskab og Libra Capital, et kapitalforvaltningsselskab.

Oleg Bagrin har en kandidatgrad i Operations Research og en ph.d.-grad i økonomi fra State University of Management (Moskva, Rusland), samt en MBA fra University of Cambridge (Storbritannien).

For mere information:
Sergey Takhiev
Investeringsafdeling
+7 4959151575
st@nlmk.com

Copyright © - www.dansteel.dk
Dansk English Tilbage til forsiden Udskriv Indholdsoversigt